Dag 1 - Flyveturen

Mads i bagagevogn i Københavns lufthavn

Dette er en del af vores rejseberetning fra familieturen til Italien. Se indledningen her.

Flyveturen herned gik godt. Vi fløj først sent, hvilket er en fordel når man har børn med. Dog var der ikke nogle af børnene, der rigtigt fik sovet i flyveren. Vi fløj sammen med Martin og Jeanette og deres børn.

Vi havde forudbestilt pladser, således at vi sad på først række, hvilket gjorde at børnene havde plads til at kunne sidde og lege på gulvet. Mads faldt endda i søvn på gulvet. Sådan søn!

Da vi først ankom sent i går aftes til Casa Selva, stod dagen derfor ikke på andet end afslapning ved poolen. Dog skulle vi først lige fejre Bodil, der havde fødselsdag.

Bodil fødselsdage

Mads kom i poolen for første gang. I starten var han ikke meget for det. Han er vant til 35 grader varmt vand i Østerbro Svømmehals babybassin. Hernede er poolvandet ”kun” 26 grader. Men han vænnede sig langsomt til det. Især et svømmedyr udformet som en delfin, blev brugt.

Mads i poolen for første gang

Nyheden blev lagt online 16. juli 2008 af Henrik Gemal