Baby i bilen / Baby on board sticker

Baby i bilen / baby on board

Du har sikkert set biler med en sticker i bagruden der siger "baby i bilen" eller "baby on board". Når jeg har set disse stickers har jeg undret mig lidt. Hvad er det man prøver at fortælle ved at have sådan en sticker i bagruden på bilen?

Jeg har aldrig helt forstået hvad det er det går ud på. Er det:

"jeg har en baby i bilen og derfor kan jeg ikke koncentrere mig 100% om at køre bil"?

eller:

"hvis du vil kører galt, så undgå at køre ind i mig, da der sidder en baby i min bil"?

eller måske:

”jeg forventer at du holder tilbage for mig, da jeg jo har en baby i bilen”?

eller måske endda:

”da babyen kom ind, gik fornuften ud”?

Skal man tage specielle hensyn når man ser en bil med stickeren eller opnår man specielle fordele? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har jo som sagt aldrig fattet hvorfor nogle kører rundt med stickeren.

Det klogeste trafikråd jeg har fået er fra min morfar der sagde:

du skal køre som om alle de andre er idioter

Det giver sgu god mening.

Update:

Efter lidt undersøgelse på nettet siges det at stickeren "baby on board" blev lavet for at undgå at folk kører helt op i bagenden på bilen. Men at skiltet skulle være lavet pga en ulykke er ikke korrekt.

 

Nyheden blev lagt online 28. juli 2008 af Henrik Gemal