Trepunktslanding

Mads med skaden efter faldet

Uheldet skete forleden, da Mads var med mig ude i gården. Jeg havde gået og ordnet vores lille bed og Mads gik rundt og hyggede sig. Så gik vi over til legehuset hvor vi legede lidt. Da Mads skulle ud af legehuset er der et trin ned og det snublede han over og faldt lige ned på en brosten. Et højt skrig kunne høres i hele gården. Jeg tog ham selvfølgeligt op og så holdt han inde i et stykke tid for så at græde i vilden sky.

Han har en tendens, ligesom sin mor, at nærmest blive helt blå i hovedet når han skal til at græde. Det er som om han holder det inde for så at give fuld valuta for pengene. Man frygter næsten at han glemmer at trække vejret.

Nyheden blev lagt online 27. april 2008 af Henrik Gemal