Dræn i øret

Drænet i øret

I længere tid har vi godt vidst at Mads hørelse var nedsat pga. væske i øret. Vi havde fået et cirka tal på 30%.  Vi havde været til ørelæge et par gange, men hver gang har vi besluttet ikke at få lagt dræn.

Dette mest pga. at ørelægen sagde at hvis han ikke udviste nogle tegn på problemer med væske i ørerne, var der ingen grund til at få lagt dræn. Så hvis han ofte var ked af det, havde sociale problemer i vuggestuen eller tit følte sig frustreret pga. at han ikke kunne udtrykke sig, så skulle vi få lagt dræn.

Men vi havde absolut ikke oplevet at han skulle havde nogle af de problemer. Vi har en super glad søn, der syntes at virke fint i vuggestuen. Jo, han kan ikke sige særligt mange ord, men til gengæld er han meget stærk motorisk.

Men her i december besluttede vi dog at det nok alligevel var på tide at få lagt dræn. Og det viste sig at være en god beslutning, da ørelægen sagde at der var rigtigt meget væske i det ene øre.

I tirsdags tog Nina ham med ned til ørelægen, hvor han kom under fuld bedøvelse. Mads blev bedøvet ved at få en maske for næsen. Nina sagde at det var lidt ubehageligt pga. følelsen af at han langsomt bliver sløvere og sløvere i armene på en. Man er jo nød til at tvinge masken for næsen på ham, da han jo selvfølgelig kæmper imod. Men alt i alt gik operationen godt.

Det virkede ikke som at Mads var mærket af operationen og dagen efter var Mads tilbage i vuggestuen. Om fredagen ringede de så fra vuggestuen om at drænet i hans ene øre var faldet ud. Vi fik kontaktet ørelægen og fik en ny tid en gang i januar.

På billedet overfor kan man se drænet som faldt ud.

Vi tog således til ørelægen med troen at Mads skulle have lagt drænet igen. Men ved samtalen med ørelægen, viste det sig faktisk at han ikke behøvede at få lagt et nyt dræn. Hvis blot man har ét ordenligt fungerende dræn, så er det nok til at kunne fungere helt almindeligt. Så der var ingen grund til at få lagt drænet igen.

Nu er det jo ikke sådan at når man får lagt dræn, så begynder man at snakke umiddelbart efter, men vi kan tydeligt høre at han nu siger flere ting og mere varieret. Der er kommet en par ord til om man kan forstå. Så det var helt klart den rigtige beslutning at få lagt dræn.

Nyheden blev lagt online 22. december 2008 af Henrik Gemal