Alenetur til Madrid

Det store spanske flag

I påsken havde vi besluttet os for at tage en tur til Madrid, men uden Mads. Jeg har et par gange været udenlands, efter vi har fået Mads, men Nina havde ikke rigtigt været væk fra Mads i mere end hvis vi skulle i biografen eller til fest. Så måske var det også meget godt for Nina at prøve at komme væk fra Mads mere end en nat.

Mads sidder i en kuffert

Mads havde været så heldigt at få indkvartering på Hotel Jan og Bodil, og endda med fuldpension. Vi afleverede han aftenen før, således det hele ikke blev så hektisk. Vi havde kun håndbagage, så vi checkede ind hjemmefra, hvilket sparer en masse tid.

Madrid er en dejlig by. Den har ikke samme metropol stemning over sig som f.eks. Rom og Barcelona, men en lidt mere afdæmpet stemning. Måske sådan lidt mere ægte spansk.

Henrik og Nina foran fontænen i Madrid

Som de kulturelle mennesker vi er, fik vi set en hel del. Vi fik set en hel del museer, en masse kirker, konge paladset, dog kun udefra da køen var nærmest flere kilometer lang.

Kongepaladset i Madrid

Det meste af tiden gik vi rundt, da mange af seværdighederne ligger indenfor gå afstand, hvilket er en stor fordel.

Noget af det man selvfølgeligt er anderledes er den spanske tidsrytme. Næsten alting er lukket mellem 13 og 17 og man spiser ikke aftensmad før aller tidligst kl. 21. I Politikkens bog om Madrid, står der at rygning blev forbudt på de fleste barer. Det var bestemt ikke noget vi mærkede noget til. Der blev røget på alle de tapas steder vi var. Lidt irriterende, men et offer vi måtte tage, da deres tapas er super lækker og deres vin super billig.

Skulpturer i Madrid park

På vej tilbage var flyet ½ time forsinket. Ikke meget skulle man tro, men når man har en mor som savner sin søn, er ½ time en uendelighed. Da vi endeligt landede i lufthavnen, så måtte jeg halse efter Nina, der nærmest i løb forcerede folk og kom rekord hurtigt frem til udgangen.

Mor og søn krammer i lufthavnen

Da vi kom ud, sad Mads på en stol sammen med Bodil og da han fik øje på os, kom der et kæmpe smil og han løb over og gav os begge et stor kram. En dejlig afslutning på en dejlig ferie.

Nyheden blev lagt online 15. april 2009 af Henrik Gemal