Familietur til Mallorca

Hele familien samlet

Dette er en sær og næsten tilfældig samling af tanker og oplevelser fra vores tur til Mallorca i juli 2009. Som det kan ses på billedet syntes Mads at turen (også den ned af rutschebanen) var helt fantastisk.

Højr at flyve

Forventningerne

Ferie med familien Hilsted starter altid med en såkaldt forventningsafstemningsmiddag. Her afklares i hurtige træk, hvorledes en typisk dag afvikles. Forventes det at vi alle spiser sammen? Hvad med udflugter? Skal alle med der? Og hvornår spiser vi aftensmad? Lidt spøjst koncept, men jeg tror det virker (lidt).

Indcheckning hjemmefra

Det er smart, men så heller ikke smartere, da køen til bagage dropoff også var lang. Og hvorfor er det lige at man skal printe boarding pass? Hvem har en printer, hvis man f.eks. checker ind fra hotellets lobby? Tror dog nok at det snart bliver muligt at bruge sin mobilos til at checke ind med.

Den flyvende kuffert

Lufthavns tour

Vi fik også en ekstra sightseeing tour rundt på lufthavnens område i vores fly, da vi missede vores såkaldte "slottid" og derved kom til at bruge for meget benzin af ude på startbanen på at vente. Så tilbage for at tanke.

Panik

I familien Hilsted går det til tider meget hurtig, så da vi ankom til Mallorca og der ikke var den forventede bus til at hente os, cirkulerede der meget hurtigt rygter om at hele turen var blevet annulleret. Bus, hotel og det hele. Men rygter er jo bare rygter. So no problemos. Vi kørte bare i taxi til hotellet.

Panik panik panik

For vores skyld

I lufthavnen gik Mads og jeg en lille tur rundt ude foran, hvor alle turistbusserne stod og ventede på de ankomne turister. Vi snakker mellem 40-50 busser, som alle står med motorerne kørende på fuld drøn, for at airconditionen kan køre på max så vi, turister, kan have det behageligt, når vi sætter os op i bussen efter endt flyrejse. Hvis dette ganges op med antallet af varme dage samt antallet af øer i middelhavet, så bliver jeg helt rundtosset af at tælle CO2. Tror vi må have Bjørn Lomborg eller Connie Hedegård på charter ferie.

Lokale tips

Nina var så smart at spørge den danske receptionist, der tilfældigt var i lægeklinikken, hvor hun fik massage, om hvilke restauranter hun kunne anbefale, hvis man skulle ud at spise i Cala d'Or.

Problemet med restauranter hernede er at det næsten er umuligt at se om de er noget specielt. Normalt kan man skille dem med menukort på dansk fra, men ikke her. Fiskeretauranten beskrevet nedenfor havde, menukort på dansk. Så det med at spørge en lokal er altid en god ide. Hvor ville de selv spise hvis de skulle ud at spise.
Så hermed gives anbefalinger videre:

Fisk skulle man spise på Restaurante Ficus. Det blev hurtigt efterprøvet og hvilken herlig middag. Nina fik Mallorkansk torsk og jeg fik rejer og havtasker på grillspyd. Med hensyn hvad der smagte bedst, så blev det lige. Begge retter var fantastiske. Noget af det bedste fisk vi har fået i meget lang tid. Faktisk var middagen så god at vi også spiste der en anden dag, alle tre familier samlet.

Paella skulle man spise på Restaurant Proas, der lå nede ved havnen. Restauranten ser ikke ud af noget specielt, men vi fik en dejlig paella. Husk at paella tager tid at lave, så hvis de kan servere det på 10 minutter, så er det sikkert noget forlavet noget.
Et god stykke kød, skulle man spise hos Restaurant Bona Taula, der ligger en kilometer ude for Cala d'Or i Calonge. Jeg kørte i shuttle fart mellem hotellet og restauranten. Men hvad gør man ikke for at brænde nogle kilometer af i en Mini Cabrio. Vinden i håret og fuld gas.

Bodils fødselsdag

Morgenmad = split decision

Morgenmaden spiser vi sådan lidt forskudt af hinanden, hvilket fungere perfekt. Illusionen om at tre familier kan koordinere en 100% fælles morgenmad, har vi for længst opgivet. Ingen grund til at skulle blive uenige fra starten af dagen af. Konflikter og diskussioner har vi nok af. Så vi spiser lidt müsli og evt. brød, hver for sig og "second breakfast" indtages så samlet. Her er der så brød, ost, juice og hvad der nu hører sig til.

Samlet morgenmad

Varmen

Det er utroligt varmt hernede. Faktisk lidt for varmt til mig. Måske er jeg bare blevet gammel. Varmen sætter også en del begrænsninger mht. hvad man kan gøre på forskellige tidspunkter om dagen. Det er næsten for varmt til at gå tur, før om aftenen. Man skal konstant have solcreme på og huske at drikke masser af væske.

Mads og mor ude at  bade

Omkring kl. 13 er det faktisk ulideligt at være udenfor. Så da jeg besluttede mig for at gå en tur med Mads den ene dag og fik lokket Jan og Bodil med, så svedte vi os igennem. Mads lå bare og sov i sin paraplyklapvogn.

Jan og Bodil med Mads på gåtur

Hotellet

Hotellet som vi boede på lå i den ene ende af Cala d'Or, nærmere bestemt Cala Ferrera. Hotellet hed Apartamentos Playa Ferrera, og består af mange små lejlighedskomplekser. Fordelen ved at det ligger i enden af byen, er at man undgår det mega turist inferno, som hersker i midten af Cala d'Or.

Mads vælter far ud af  gummibåden

Der var en dejlig pool og kort til to strande, hvor der ikke var helt vild fyldt med mennesker. Især den ene strand var lille og med kun få folk. På stranden var det muligt at leje vandcykel, hvilket er en dejlig måde at få lidt vind på.

Alle tre børn samlet

Hvis man ikke kan få tiden til at gå, kan man jo altid danse lidt. Nina og Maria viser Mads hvordan man skal svinge med hofterne når man danser.

Så danser vi salsa

Redningsvest

Lige i starten var Mads ikke meget for poolen. Han syntes vandet var koldt. Men efter et par overtagelsesforsøg fik vi ham lokket i den lille pool, hvor han kunne bunde. Han fik desuden lov til at låne Marias redningsvest, hvilket gjorde ham lidt modigere. Nu var turen kommet i den dybe ende af poolen. Nu blev "det er koldt" til "det er dejligt". Og skal jeg nok lige love for at han fik smag for at bade.

Jesus kan gå på vandet

Op af trappen, hoppe ned i poolen. Sådan kunne han fortsætte i 10 minutter og med et stort smil på læben. Han elsker at bade i poolen. Det var tydeligt at babysvømningen havde hjulpet ham mht. fornemmelse af vandet. Han var bestemt ikke bange for at få hovedet under vandet.

Stranden

Det at være på stranden var også lige noget Mads skulle vende sig til. Det er faktisk ikke meget vi har været på stranden med i Danmark. Et par enkelte gange oppe i sommerhuset.

Laver sandslotte

Han kom dog hurtigt efter det. Det at sidde i strand kanten og lege med det strandlegetøj vi havde med hjemmefra blev hurtigt et hit. Det var alt lige fra at grave i sandet til at lave sandkager og serverer dem for os.

Leger i vandet med  mormor

Alexander

Mads er en tro kopi af Alexander, I hverttilfald med hensyn til at kunne stå foran et is skilt og langsommeligt udvalgte sig den is, han gerne vil spise om aftenen. Det er ganske fantastisk at se. Is er der jo altid plads til.

Uhmmm is

Pli og bar overkrop

Hvad er det der sker for folk, eller rettere mænd, der går med bar overkrop ind og handler eller ud at spiser Det gør man sgu da ikke. Det er mest englændere og tyskere jeg har spottet. Det hjælper hellere ikke på det, at dem der har en tendens til at gøre dette, typisk vejer og fylder alt for meget.

Fedme

Desværre ser man flere og flere fede mennesker. Jeg snakker ikke tykke mennesker, for vi kan vel alle klare at tabe os lidt, men jeg snakker decideret fede mennesker. Og børn. Jeg får det skidt, hver gang jeg ser et barn, der er tydeligt overvægtigt. Nogle gange er forældrene begge slanke, mens deres barn er markant overvægtig. Det er altså synd.

Offentligt transport

Deres offentlige transport minder på et område meget om det danske. Og det er mht. priserne. 10 Euro per person for en retur billet til Porto Cristo, hvilket er en tur der tager ½ time i bus. Det syntes jeg er dyrt. Jeg tror vi man kan leje en lille bil i en dag for omkring det samme det koster 4 personer at tage bussen. Det er altså ikke den bedste måde at opfordre turisterne til at tage bussen på.

Vejarbejde

Heldigvis var der en del vejarbejde på Mallorca. Jeg skriver heldigvis fordi Mads elsker at se på lastbiler og andre maskiner. Her er Nina på vej med Mads ned og kigger nærmere på en spændende vejarbejde.

På vej til gravkoen

Samlet familietur

Vi tog en dejlig tur, alle tre familier, på Bodil fødselsdag til La Calobra. Busturen fra Selva ned til La Calobra, er lidt sej. Hvis man har tendens til køresyge, så får man det helt sikkert på denne tur, især hvis man kører i bus ned. Vel nede i La Calobra, vi fik os en velfortjent dukkert.

Fotografen tager  billede af fotografen

 

Herfra tog vi en båd ned langs kysten til Puerto de Soller. Det er en fantastisk tur, som varmt kan anbefales. På vejen var vi så heldige at se delfiner.


Delfin

Fra Puerto de Soller gik turen med tog til Soller hvor man så omstiger til et andet tog der kører mod Palma. Især tunnelerne var en stort hit hos Mads. Han nærmest skreg af glæde hver gang vi kom ind i en.

Hænger ud af vinduet i  toget

Sej bil

Vi havde allerede besluttet os hjemmefra at vi ville leje en bil. Og jeg havde også besluttet at jeg ville have en åben bil, altså en cabriolet. Vi var på Mallorca for 4 år siden og kørte dengang rundt i en cabriolet, hvilket var super. Man oplever naturen på en helt anden måde da man bl.a. også kan lugte hvilket skov områder man f.eks. kører igennem. 

Denne gang blev det til en Mini Cooper Cabrio. Der var lige plads til et baby sæde bagi. Jeg var lidt bekymret for at Mads skulle sidde lige i solen, men det viste sig ikke at være noget problem. Det meste af tiden i bilen sov Mads faktisk.

Den seje åbne bil MINI Cooper Cabrio

Mads syntes fra starten af at bilen var sej. "Sej bil" blev standard replikken hver gang vi nærmere os bilen. Og det er en sej bil. Lille, men hurtig. Mads paraplyklapvogn var der ikke plads til. Det hedder vist at bagage rummet er formet efter en picnic kurv og en flaske champagne.

Tur til vestkysten

Nina og jeg ville gerne en tur til vestkysten, så vi dog af sted mod Soller. Vi gav den gas op af bjerget  og nød, lige som sidste gane, turen i åben bil ned fra Puerto de Soller til Valldemossa. Denne gang kørte vi dog ind mod Palma ved Valldemossa. Sidste gang tog vi hele turen ned.

Far og søn

På vejen mod Soller kørte vi igennem byen Alaro, hvor bjergrestauranten Es Verger ligger. Hvis  man er på Mallorca er Es Verger næsten et must. En dejlig lille familie restaurant, hvor både lammet og køreturen til restauranten er en oplevelse.

Vi havde egenligt sandwichs med, men endte med at køre ind på et såkaldt Agroturismo sted ved byen Deia. Deia er der hvor de rige og kendte bor. Sa Pedrissa hed stedet, som varmt kan anbefales, hvis man ønsker en let lækker frokost eller middag i meget flotte omgivelser. Det ligger med på kanten af bjergsiden, med udsigt ud over Deia. Lidt dyrt, men alle pengene værd.

På fancy restaurant

Østkysten

Hvis man skal komme med at klagepunkt med hensyn til østkysten, så er det at der ikke er så meget at se. Så hvis man ligesom os, er til at opleve noget en gang imellem, så er der længere til tingene, end der var da vi boede i Alcudia. Tilgengæld er er flotere at bo her i Cala d'Or. Men det kræver en bil at komme til de spændende ting.

Porto Cristo er et godt eksempel. Den ligger ½ time væk i offentlig bus. Stranden i Porto Cristo er meget flot og ligger flot med høje klipper i den ene side. Men byen er super kedelig. Ikke engang kirken havde åben og der var, reelt set, intet i byen af interesse.

De unges tur

Den ene aften passede Jan og Bodil børnene mens de unge, de er bla. os, tog bilen til en lille køretur sydpå. Vi kørte ned til Cabo de Salinas, som er det sydligste punkt på Mallorca og et flot klippeområde. Fin modsætning til de store sandstrande.

Sydligste punkt

Middagen indtog vi i Ses Salines, hvor vi fandt en lækker goumet restaurant ved navn Cassai. Menuen stod på lam til hovedret og tiramisu til dessert. Hvis man lige går en klasse op mht. restauranter, så får man altså en klasse der derhjemme svarer til de dyreste restauranter. Hernede betaler man så bare kun halvdelen af hvad man ville gøre derhjemme.

Se uden hænder

Et godt tip for at finde spændende butikker og restauranter er at finde byen der ligger længere inde i landet. Byer ved havet har en tendens til at være for turister, mens du normalt ikke skal langt ind i landet for at finde den mere originale spanske stemning. Dette er Ses Salines et klar eksempel på. En spændende byen med rigtig gode og meget flot og trendy indrettet restauranter.

Dagsrytmen

Generelt så tog Mads varmen meget flot. Han sov normalt længe, da indtil kl. ca 8:15, men det var ikke så mærkeligt da han jo først kom i seng omkring kl 22, hvilket er 2 timer senere end derhjemme.

Spiser spagetti

Eller var vi normalt ved pool, stranden eller ude at opleve noget om formiddagen og så fik han sig en lur omkring kl 13 på mellen 1-3 timer afhængigt af tid, sted og humør.

Maria og Mads får sig  lidt at spise

Om aftenen fik han lidt at spise før os, da det føles meget tidligt at skulle spise kl. 19 i Spanien. De lokale spiser jo ikke før kl 22 eller 23.

Konklusion

Vi havde en fantastik ferie og med 9 mennsker sammen, må man sige at det gik utroligt nemt. Glæder os allerede til næste tur sammen.

Nyheden blev lagt online 12. august 2009 af Henrik Gemal