Himlen fylder præcis 22.473m2

Mads og jeg var så heldige at få en billet til LEGO World ude i Bella Center. Det var som at være i himlen.
LEGO World er en verden fyldt med Lego klodser. Der er faktisk Lego klodser over det, så det var en sandt paradis for Mads og jeg bare at gå rundt derude og opleve. Der var ialt otte ton Lego klodser. 520 seje LEGO modeller, hvoraf den største var en 5,5 meter høj Farao på 850 kg. Slå den!
LEGO World lagde i år ud med 18.574m2 om torsdagen. Men, da der kom næsten 4.000 ekstra besøgende i døren, der ikke havde købt billet på forhånd, valgte man at udvide med yderligere 3.699m2 natten til fredag. Så i alt til rådighed fredag, lørdag og søndag var der 22.473m2 til LEGO World.
Som meget kompetente guider havde vi Morten og hans søn Frederik med. Morten var også den flinke mand, der havde givet os billetterne. Morten er en meget ivrigt Lego fan og han havde sin helt egen lille udstilling med, som var opstillet i fan området. Cool! Billedet nedenfor viser Mortens kreation.

Det var ganske imponerende at se alle de ting som var bygget i Lego. Jeg kan nævne et par stykker, såsom en Ferrari formel 1 racer, et 7 meter lang Mærsk containerskib, et utal at by landskaber med masser af detaljer, osv.

Der er sågar folk, der rejser rundt i hele verden, med deres Lego udstillinger.

Det var også mulighed for at køre rundt i nogle elektriske biler. Mads beherskede dette med det samme. Jeg regner med at han har arvet mit talent for hurtigkørsel i gokart. He, he.

I bedste Joakim von And stil, blev dagen afsluttet med et bad i Lego klodser. Simpelthen et badekar fyldt med Lego klodser. Lige noget for Mads og Frederik.

Nyheden blev lagt online 2. marts 2010 af Henrik Gemal
Læs også nyhederne fra vores andre websider
altnok.dk
Gemal's Psyched Blog
- Addon development is back
- Firefox on Playstation 3?
- about:memory landed
- Can this be done? Links in same tab, links from external apps in new tab
