Løbetur med 20 kg børn

Løberuten

I dag var jeg ude i det fine vejr og fik løbet en dejlig tur rundt i fælledparken med begge unger i løbevognen.

Som det kan ses havde jeg min mobil telefon med, så jeg efterfølgende kan se hvordan det står til med min form. Uha ikke godt. Se mere detaljeret information omkring min løbetur.

Det er iøvrigt Nokia Sports Tracker jeg bruger. Min telefon har indbygget GPS og holder således hele tiden øje med, hvor jeg løber og hvor hurtigt jeg løber.

Der hvor der står "Slow", er forklaringen altså at Mads havde tabt sin sut og jeg blev således nødsaget til et katastrofe stop. Trust me. Jeg lyver ikke!

Begge unger i løbevognen

Jeg fik således løbet 5.71 km på 32 minutter og forbrændt 488 kalorier. Dog skal det siges at ungerne vejer 20 kg tilsammen, så det skal altså også lige regnes med. Mads vejer omkring de 12 kg og Nikolai omkring de 8 kg.

Og der var ro og orden under hele turen.

Nyheden blev lagt online 11. april 2010 af Henrik Gemal