Dronning Margrethes 70-års fødselsdag

Dronningens fødselsdag

I går mødtes jeg med Nina, Mads og Nikolai inde i byen for at være med til at fejre Dronning Margrethes 70 års fødselsdag. Lidt royal har man jo lov at være.

Jeg holdt en længere frokostpause fra arbejde og cyklede ind til marmor kirken, hvor Nina stod med begge børn i barnevognen. Der var rigtigt mange mennesker derinde og der var næste umuligt at komme rundt med klapvognen.

Henrik%2C Mads og Nikolai ved Dronningens fødselsdag

Vi opgav med det samme at komme ned på selve Amalienborg Slotsplads, da den var fyldt til bristepunktet. Jeg hørte nogle sige at de første var kommet kl 9 om morgenen for at få en god plads. Så vi fandt en fin plads til højre for marmorkirken hvor vi vidste at kortegen ville køre forbi.

Dronningens fødselsdag heste

Og vi fik et perfekt udsyn da Dronningen en halv times tid senere kørte forbi. Efter Dronningen havde kørt forbi cyklede jeg tilbage til arbejde.

Godt at man ikke var så dum at skulle igennem byen med bil. Da jeg cyklede tilbage til kontoret holdt folk i lange køer omkring Kongens Nytorv. Faktisk var folk steget ud af deres biler, så stod bare og så utålmodige ud.

Jeg er så glad for min cykel. Jeg kommer hurtigt langt omkring, og det' fordi på en cykel, der går det let som ingenting.

Nyheden blev lagt online 18. april 2010 af Henrik Gemal