Snegle drengen

Det bedste Nikolai ved i øjeblikket, er snegle.
Han går meget op i at finde sneglene og så for det meste at sætte dem over på rutsjebanen på vores nye legestativ. Spørg mig ikke hvorfor. Måske han syntes de også skal have muligheden for en rutsjetur?

Her ses han gående rundt i bedene for at prøve at finde snegle. Måske er det inspiration fra Grith, der normalt kigger efter svampe sammen med børnene.
I dag gik vi således rundt omme i vores baghave for at finde snegle. Da Nikolai ikke kan sige så mange ord, bliver han temmelig frustreret når man ikke helt forstår hvad han mener. Han er dog rimelig god til at gøre sig forståelig. Her hjælper fagter og høje skrig meget. På billedet herunde ses han, da han prøvede at fortælle mig at vi skulle gå et andet sted hen for at kigge efter flere snegle.

Efter vi fandt nogle snegle skulle de i dagens anledning ikke over på rutsjebanen men sættes op i træet. Igen, spørg mig ikke hvorfor.

Men en dejlig dag i haven med Nikolai.
Nyheden blev lagt online 26. juni 2011 af Henrik Gemal

Håber ikke det er dræbersnegle, han har kastet sin kærlighed på. Slimet kan indeholde colibakterier, så hold ham fra det.
kram og på gensyn på søndag
— Birgit · 28. juni 2011 · #