Måske lider han af Agorafobi?

Mads liggende i sin lift

Lad os slå det fast med det samme. Mads er ikke syg! Men han har åbenbart arvet sin fars tendens til at skulle ligge helt oppe mod hovedgæret i sengen.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men nogle gange kan jeg vågne om morgenen og ligge med hovedet næsten helt oppe i hovedgæret. Det er ikke noget jeg gør bevist, men Mads syntes at gøre det samme.

I weekenden var vi oppe i Sverige og Mads sov i sin lift på gulvet ved siden af vores seng. Her tog jeg billedet af ham, hvor han næsten ikke kan komme længere op i sin lift.

Det har muligvis noget at gøre med at han føler sig trygt og det er behageligt at trykke sig helt op af enten siderne eller enden på liften, men lidt sjovt ser det altså ud.

Hvis man søger lidt på nettet, så vil man finde ud af at den populære betegnelse for dette fænomen er agorafobi. Det skule ifølge Wikipedia være det modsatte af klaustrofobi, som jo er angst for indelukkede områder. Agorafobi skulle populært betyde angst for store vidder. Måske er det, han lider af.

Nyheden blev lagt online 27. juli 2007 af Henrik Gemal

Comment

Textile hjælp