Nytår uden Mads

Mads spiser citronfromage

Nytårsaften blev fejret uden Mads. Ihvertfald uden Mads hos sine forældre.

Mads blev nemlig passet hos farmor og farfar ude i Dragør. Det var så heldigt, at de skulle være hjemme og havde mulighed for at passe ham, mens hans forældre skulle ud at more sig.

Nina og jeg skulle til en fest som blev afholdt hos Danske Studenters Roklub ved Svanemøllen havn. Vi ror ikke selv, men kendte nogle der kendte en. Det er ikke så langt ude i rækkerne som det lyder

Men vi havde en fantastisk fest. Der var ca. 150 mennesker til spisning og ca. 200 til den efterfølgende fest. Fra balkonen var en fantastisk 180 graders view ud over hele København.

Mads havde vist også moret sig. Farmor og farfar fik noget god mad, som Mads også fik lov at smage. Først ville eller kunne han ikke helst spise det, men efter det havde været en tur igennem persille hakkeren, så gled det lige ned.

På billedet spiser Mads noget af farmors vidunderlige citronfromage. Et stor hit hos både Mads og hans forældre.

Heldigvis generer larmen fra nytårs fyrværkeriet ham ikke. Måske har det noget at gøre med, at Mads som lille lå i barnevognen, mens vi fik lavet vores gård. Så han er fra spæd af vant til støj.

Det er faktisk kun anden gang at Mads sover et fremmed sted uden sine forældre. Men det gik rigtigt godt og Mads fik stor ros af farmor og farfar for sit rolige sind. Hvem pokker mon han har arvet det af?

Nyheden blev lagt online 4. januar 2008 af Henrik Gemal