Det første par sko

Mads i sine sko

Mads har fået sine første sko. Hans gudmor havde givet nøje instrukser om, at købe et par Bundgård sko, når lillemand begyndte at lave spæde forsøg på at gå.

Så da vi var inde og bytte julegaver, var Nina hos Hallgren for at købe sko. Valget faldt på et par sorte små indesko fra Bundgård i størrelse 18. De er simpelthen så kære, og med små biler på sålen. Ekspedienten kunne så også fortælle, at han godt nok har en lille fod.

Men vi må godt nok håbe at han kan passe dem et stykke tid, for sådan ergonomiske korrekte sko koster kassen. Uheldigvis ser det ud til at han har arvet sin fars varme fødder, så de fremtdige skoudgifter bliver nok ikke helt lave.

Nyheden blev lagt online 3. januar 2008 af Henrik Gemal