Dobbelt fødselsdagsfest

Mads har været heldig. Han har fået holdt fødselsdagsfest to gange i år for ham.
Første gang om lørdagen, hvor festen blev holdt hos mormor og morfar. Her var det vennerne, der var inviteret. Som ved en ægte børnefødselsdag, fik vi boller og lagkage. Børnene fik en ekstra lille oplevelse, da min far havde givet mig noget gammelt fyrværkeri, som han havde haft liggende i et par år derhjemme. Posen var en fin lille blanding, med alt lige fra heksehyl til fontæner. Vi blev enige om at vi hellere måtte tænde det med en stjernekaster, da vi ikke helt var klar over hvor gammelt det var. Men vi fik skudt det af, uden problemer.

På billedet er Mads fanget, da han fik lov til at spise lagkagen med fingrerne. Den ene gang om året er det vist ok. Nu syntes vi også at han spiser fint. Heldigvis ikke noget med at smide med maden eller lign.
Invitationen gjaldt også aftensmad og jeg havde lavet en stor portion Chili con Carne forleden dag. Det er dejlig nemt at lave i forvejen og så skal man blot lige varme det op. Vi havde lige lavet lidt Guacamole som tilbehør.
Om søndagen holdt vi så fødselsdagsfest igen. Denne gang i Dragør, hvor vi også fik set slå katten af tønden ved Blushøj. Det er tøndeslagning, der foregår på hest. Det er en tradition at vi ser det. Det kunne så i år koordineres med Mads fødselsdag.

På billedet er Mads fanget sammen med farfar. Bemærk tønden i baggrunden.
En anden tradition er at vi spiser medaljer inden vi går ned og ser tøndeslagningen. Mads skulle selvfølgeligt også lige smage. Det var noget han godt kunne lide.
I dåbsgave havde Mads fået et fødselsdagstog. Det er det som kan ses i det første billede. Det var selvfølgeligt taget frem til lejligheden. Det har tallene 1 til 6 med i pakken.
Alt i alt har vi haft to rigtige dejlige dage. En perfekt måde at slutte min barsel af på. Jeg starter jo i morgen på arbejde. Men mere om det i et andet indlæg.
En stor tak til vores forældre for at lægge hus til og for at hjælpe med at gøre Mads første fødselsdag til en god dag for os alle.
Også en stor tak til alle vennerne, som mødte op og fejrede Mads fødselsdag og tak for alle de fine gaver. Og nu ikke mere Oscar taksigelser.
Nyheden blev lagt online 4. februar 2008 af Henrik Gemal
Læs også nyhederne fra vores andre websider
altnok.dk
Gemal's Psyched Blog
- Addon development is back
- Firefox on Playstation 3?
- about:memory landed
- Can this be done? Links in same tab, links from external apps in new tab
