Mads' oppassere

Mads sammen med Bodil

Mads og hans forældre, havde jo den luksus, at få ham passet i en måned, mens vi ventede på vuggestueplads. Og det er gået over al forventning.

Grith, Jan og Bodil skiftedes om at passe ham i løbet af ugen. Grith passede ham onsdag og torsdag, mens Bodil var der mandag og fredag og Jan om tirsdagen.

Mads sammen med Jan

Det har virkeligt været en perfekt måde at gøre Mads klar til vuggestuen. Så blev han vant til at vi sagde farvel om morgenen og først kom hjem til ham igen om eftermiddagen.

Jeg tror det har haft en stor indvirkning på at det har været så smertefrit at indkøre ham i vuggestuen. Han har dels gennem legestuerne været vant til at lege med andre børn og dels gennem pasningen været vant til at bliver passet af andre samt se mor og far vinke farvel om morgenen og først komme tilbage om eftermiddagen.

Mads sammen med Grith

Så denne løsning, hvis den kan arrangeres, kan varmt anbefales. Det kræver jo en stor indsats fra de involverede. At passe sådan en størrelse er fuldtidsarbejde. Heldigvis tager han en lang lur efter frokosten, så der kan man selv lige få slappet lidt af.

Så super stor tak til Grith og mormor og morfar.

Nyheden blev lagt online 9. marts 2008 af Henrik Gemal